Inklusionens didaktik E-bog

Format: E-Bog
Forfatter(e): Anne Marie Østergaard og Grethe Kjær
kr. 319,50
ekskl. moms
kr. 399,38
inkl. moms

Denne bog er en e-bog
Når du køber e-bogen, bliver bogen leveret til din mailadresse inden for 1 time. E-bogen er i epub-format, og bogen er DRM-beskyttet. Bogen bliver låst til én bruger og kan derfor ikke videresendes til andre.

Missionen med denne bog er at bidrage til at ændre inklusionsfordringen fra et overvejende ideologisk og økonomisk projekt til et kvalitativt og indholdsmæssigt.

Med afsæt i forskning og succesfulde praksiseksempler konkretiserer de to forfattere inklusionsbegrebet ved at bryde det ned i centrale byggesten og beskrive de nødvendige stilladser, som skal til, for at inklusionen lykkes. Forfatterne skitserer med andre ord en inklusionens didaktik.

Bogen beskriver både, hvordan skoleledelsen skaber de optimale rammer for inklusion på skolen, og hvordan den enkelte lærer eller det enkelte klasseteam sikrer, at inklusionsidealet forløses i klasserummet.

Anne Marie Østergaard og Grethe Kjær har begge en master i specialpædagogik og er henholdsvis udviklingskonsulent for inklusion i Ringsted Kommune og pædagogisk konsulent i Køge Kommune.

"Bogen giver inspiration og anledning til refleksioner over, hvorfor og hvordan man skaber rum for inkluderende processer i klasserummet i almindelighed, for her handler inklusion dybest set om læringsledelse - ikke mindst i forhold til de børn, som risikerer at blive marginaliseret, ikke blot i skolen, men også i livet efter skolen." - fra bogens forord af Susan Tetler.

Se indholdsfortegnelse, Susan Tetlers forord og bogens indledning

Serie: Inkluderende læringsfællesskaber
Serien Inkluderende læringsfællesskaber sætter fokus på inklusion som et fælles ansvar. En inkluderende læringskultur opstår i et samarbejde mellem alle skolens aktører, og denne serie imødekommer de problemstillinger og udfordringer, der kan opstå på flere forskellige niveauer: fra individ til skolen som helhed. Målet for inklusionen er, at den på længere sigt bliver unødvendig. At læringsfællesskabet omfatter alle elever som fuldgyldige medlemmer, og at den enkelte elev oplever at bidrage til og betyde noget i klassens fællesskab - både fagligt og socialt.

Bøgerne i serien belyser inklusionens teori og praksis ved blandt andet at:

  • Omsætte aktuel viden og forskning på området til konkret praksis
  • Inspirere til at etablere en fælles udvikling i en inkluderende retning
  • Anlægge et ressourceorienteret blik på elever og undervisning

Serien henvender sig til lærere og ledere i folkeskolen, undervisere og studerende på grund-, efter- og videreuddannelse og andre, der har et medansvar for at etablere et inkluderende læringsfællesskab.

Sådan skriver anmelderne:
Skolelederforeningens kommunikationsmagasin plenum

"Som leder og som medarbejder i folkeskolen vil jeg kunne få ny viden af denne bog. Jeg kan styrkes i mine overvejelser og beslutninger - og i min planlægning af indsats og ledelse (...) Køb den - og læs den igen og igen! Den er pengene værd og kan varmt anbefales. Risikovurdering: Du risikerer at blive klogere :-)."
Læs hele anmeldelsen fra Skolelederforeningens kommunikationsmagasin plenum (se side 62)

Lektørudtalelsen fra Dansk BiblioteksCenter

"Meget relevant udgivelse, som søger at bygge bro fra de politisk-økonomisk-idealistiske diskussioner til skolernes reflekterede praksisudøvelse." 

Grethe Andersen, Danske Kommuner

"Bogens konsistente fokus på netop inklusionens didaktik matcher de aktuelle udfordringer, jeg står med. Jeg får ny viden, som jeg her og nu kan anvende til at systematisere inklusionsindsatsen på egen skole. (…) Det er en bog, der i høj grad kan bidrage til implementering af en ambitiøs skolereform i en inkluderende skole. Jeg vil som skoleleder anvende den på egen skole og kan varmt anbefale bogen til skolens mange aktører. På læreruddannelsen vil bogen være en stor gevinst." 

Folkeskolen.dk

"Bogen hviler på aktuel forskning og relevant pædagogisk-didaktisk viden, den er velskrevet, og der er meget inspiration at hente for både forvaltning og ledelse og for lærere og lærerteam."
Læs hele anmeldelsen fra "Folkeskolen"

Varenr.: 7160-238-8
ISBN: 9788771602388
Udgave måned/år: 10/13
Vælg type

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?