Din kreative hjerne handler om, hvordan du hjælper din hjerne med at tænke skævt og få nye ideer. Mange tror, at kreativitet enten er noget, der kommer af sig selv, eller at kun nogle mennesker er 'født kreative'. Men kreativitet kan faktisk trænes op - ligesom en muskel. I bogen her lærer du, hvad der hjælper dig med at være kreativ, og hvad der kan forhindre dig i det. Du får syv helt konkrete tips til at lege nye ideer frem og få glæde af det, din hjerne faktisk kan. Når du kan arbejde kreativt og tænke anderledes, er der i øvrigt altid noget at grine af i livet. Det gør det hele meget sjovere!
Anette Prehn er sociolog, prisvindende formidler og forfatter til en række bøger om hjernens spilleregler. Blandt andet har hun skrevet de populære Hjernesmart-bøger. Hun mestrer den særlige kunst at forklare svær viden på en enkel og jordnær måde, så den let kan forstås, huskes og gøre gavn i menneskers hverdag. Se mere: www.hjernesmart.dk
Serien 'Hjernevenner' er en række små bøger om hjernens spilleregler, som er skrevet, så de kan forstås og bruges fra cirka 10 år og opefter. Dette er den syvende bog i serien.
De syv minibøger i serien fås som et samlet sæt her. Desuden fås de som enkelttitler i sæt af 10+ her:
- Stierne i hjernen
- Bliv ven med hjernens amygdala
- Gør hjernen til en medspiller
- Sov dig til en bedre hjerne
- Giv hjernen plads til udvikling
- Tag nye billeder med hjernen
- Din kreative hjerne
Du kan også finde de syv minibøger i den samlede udgave af Hjernevenner.
”Dejlig bog. Den bliver vi kreative undervisere glade for!”
“Det er en kunst at formidle så meget i et så tilgængeligt og forståeligt sprog om et så kompliceret emne. Det er lykkedes til fulde.”
“Sjældent har man set så gode fagbøger til børn, især ikke om hjernens funktioner.”
”Både gastronomi og forskning kan blive lovligt elitært og frakoblet almindelige menneskers liv. Men begge dele bør tilhøre folket, og det kræver en relevant, passioneret og jordnær formidling. Med Hjernevenner-serien skrevet til børn og unge tager Anette Prehn denne vigtige opgave på sig. I ”Din kreative hjerne” viser hun, hvad der kan fremme såvel som spænde ben for kreativitet, og at kreativitet er som en muskel, der vokser, jo mere den bruges. Minibogen er en hyldest til den krøllede hjerne og en nyttig guide til at lade kreativiteten flyde frit.”
Anette Prehn (1975) er en dansk sociolog, foredragsholder, underviser og forfatter til en række bøger om hjernens spilleregler, samt hvilken betydning, disse har for læring, ledelse, mental trivsel og socialt samspil.
Anette Prehn er oprindeligt uddannet sociolog med særlig interesse for socialpsykologi og hjerneforskning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er i dag leder for Centre for Brain-Based Leadership and Learning.
Udover at være forfatter til en række anmelderroste bøger, vandt Anette Prehn i 2009 prisen som “Årets underviser – ledelse og coaching” ved den norske konference Confex. Anette Prehn er desuden formand for det Nationale Stresspanel.