Visuel støtte – en enkel vej til struktur og tryghed
Visuel støtte som piktogrammer og timetimere er et enkelt, men effektivt redskab, der kan gøre en stor forskel i børns hverdag i dagtilbud og skole.
Selv om visuel støtte ofte forbindes med specialpædagogik, kan de visuelle redskaber gavne alle børn. De skaber overblik, forudsigelighed og tryghed – og styrker børns mulighed for at deltage i fællesskabet.
Med vores piktogramkasser til dagtilbud, skole og SFO får du alt, hvad du skal bruge for at skabe struktur, forudsigelighed og inkluderende læringsmiljøer.
Hver kasse indeholder ca. 200 magnetiske piktogrammer og elementer som TimeTimere, tal, flueben og pile, som gør det let at planlægge og synliggøre dagens aktiviteter.
Skabt sammen med børn og fagprofessionelle
Piktogrammerne er udviklet i samarbejde med børn og pædagogiske eksperter for at sikre et visuelt udtryk, der er alderssvarende og brugervenligt for alle. De er desuden testet på flere skoler og dagtilbud for at sikre anvendeligheden i praksis.
Piktogrammerne i de tre kasser til dagtilbud, skole og SFO har samme visuelle udtryk og design, så I kan skabe sammenhængende og trygge overgange fra dagtilbud til skole og fra skole til SFO.