Naturfag i et spændingsfelt
Naturfagene nyder stor interesse og bevågenhed både fra politisk hold og fra erhvervsliv og fonde i disse år, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem rundhåndede bevillinger til forskning og udvikling. Hvordan sikrer vi, at denne tendens ikke tilsidesætter den kritiske refleksion i forhold til, i hvilken retning naturfagene samt den naturfagsdidaktiske forskning bevæger sig? Forfatterne til denne antologi peger på en række indlysende spørgsmål, som bør stilles til de tendenser, der præger undervisningen i naturfag i dag:
- Hvilken betydning får STEM-begrebet og fondsbevillinger på naturfagsundervisningen?
- I hvilken grad hører teknologi og teknologiforståelse hjemme i skolens naturfagsundervisning?
- Hvilken betydning har kravet om problemorienteret naturfagsundervisning?
- Hvordan lever folkeskolen op til kravet om feltarbejde i naturfagene?
- Hvordan harmonerer fagbeskrivelserne med hensynet til dybdelæring og forståelsesbaseret naturfaglig dannelse?
- Hvordan tilgodeser fagbeskrivelserne det naturfaglige kompetencebegreb?
- Hvordan sikrer pædagoguddannelsen, at børn tidligt introduceres til natur og science?
Bogen henvender sig primært til lærer- og pædagogstuderende i naturfag på bachelor- og kandidatuddannelser, til lærere og pædagoger på efter- og videreuddannelse samt til naturfagsdidaktiske forskningsmiljøer.
"Naturfag i et spændingsfelt – Kritiske perspektiver på aktuelle tendenser" er på den måde et vigtigt indspark til debatten om, i hvilken retning naturfagsundervisningen skal bevæge sig. Bogen er oplagt til naturfagsundervisning på lærer- og pædagoguddannelsen og i efter- og videreuddannelsessammenhænge.
Det er en både interessant og meget faglig velfunderet udgivelse, som dykker ned i nogle meget interessante problemstillinger. Bogen klæder læseren godt på til at begå sig i det naturfaglige spændingsfelt.