Mobning

– et socialt fænomen eller et individuelt problem?
Format: Bog
Sidetal: 126
Forfatter(e): Ditte Dalum Christoffersen, Kit Stender Petersen
kr. 223,00
ekskl. moms
kr. 278,75
inkl. moms

Mobning – et socialt fænomen eller et individuelt problem? sætter fokus på, at mobning bliver til gennem sociale processer og foregår mellem mennesker. Ønsker man at gøre en indsats mod mobning, må man altså sætte ind i en større social sammenhæng.

Bogen giver inspiration og idégrundlag til at komme i gang med antimobbearbejdet på en konstruktiv måde. Der er ikke to mennesker, der er ens, og derfor heller ikke to ens fagvoksne, klasser eller børnegrupper. Mobning er et komplekst fænomen, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvad man tyr til, når man ønsker at gøre noget ved mobning.

Mobning – et socialt fænomen eller et individuelt problem? kobler den nyeste forskning inden for mobning til den eksisterende praksis. Den tilbyder dermed grundlæggende viden om mobning som et socialt og relationelt fænomen med fokus på de mange forskellige aktører i mobningen og gode idéer til, hvad man mere konkret kan gøre for at forebygge og ikke mindst bekæmpe mobning. Dette kan kun gøres ved en øget refleksion hos henholdsvis elever, lærere, pædagoger og forældre. Desuden præsenteres en række konkrete idéer til, hvorledes man kan tage fat og organisere arbejdet med antimobbestrategier på den enkelte skole.

Sådan skriver anmelderne:
Folkeskolen.dk

Det er altid dejligt at blive klogere på noget, man ikke tidligere vidste. Sådan er det med denne bog, der kommer hele vejen rundt om, hvad mobning er. Tidligere har vi læst os til, hvor dygtige de pædagogiske forskere er i nabolandet Sverige, men med denne bog er den danske forskning kommet rigtig godt med (…) Jeg kan anbefale denne bog på det kraftigste.

Lektørudtalelse, Dansk bibliotekscenter

I kraft af sin klare opbygning, vil bogen kunne anvendes til at hente baggrundsviden og til at hente konkret vejledning i dagligdagen (…) En opdateret grundbog om et emne, som blev aktualiseret med ændringen af folkeskoleloven 2009: kravet om en formuleret antimobbestrategi på alle skoler.


Varenr.: 7168
ISBN: 9788772815800
Udgave måned/år: 04/11

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?