Styrk læringen gennem dialog

Format: Bog
Sidetal: 194
Forfatter(e): James Nottingham, Jill Nottingham og Martin Renton
kr. 629,00
ekskl. moms
kr. 786,25
inkl. moms

Dialog er grundlaget for læring, fordi den giver plads til, at man kan interagere med og engagere sig i viden og i andres ideer. Denne bog fokuserer på, hvordan læreren kan bruge dialog til at hjælpe elever med at opnå en dybere forståelse og et sprog for at tale om deres læring. Bogen præsenterer nogle af de bedste måder, hvorpå dialog kan bruges til at hjælpe eleverne med at bevæge sig fra at ”vide” til at ”forstå”. Det indebærer, at eleverne kan skabe forbindelse mellem begreber og viden, ideer og spørgsmål og mellem det, de tidligere har lært, og det, de lærer nu.

Styrk læringen gennem dialog præsenterer en række metoder og aktiviteter til at udvikle dialogen og argumentationssproget og til at skærpe elevernes tænkefærdigheder. Det gælder eksempelvis:

  • Dialogdetektiver
  • Mysterier 
  • Hvad passer ikke ind?
  • Lykkelinjer
  • Filosofi for børn (P4C)

Se indholdsfortegnelse og forord til bogen

Bøgerne i Challenging Learning-serien er skrevet af James Nottingham i samarbejde med en række kollegaer. Formålet med serien er at udfordre læring og gøre læring mere udfordrende. Bøgerne formidler konkrete aktiviteter, strategier og redskaber til at udvikle eksempelvis dialog, feedback, spørgsmål og mentalitet i pædagogiske relationer. Bøgerne, der er formidlet i Nottinghams sædvanlige tankevækkende og underholdende stil, henvender sig til lærere, pædagoger og ledere.

James Nottingham er manden bag bøgerne og fænomenet Challenging Learning. Hans store interesse ligger i at omdanne den nyeste forskning til strategier, der fungerer på bedste vis i klasserummet. Han er efterhånden velkendt for sine inspirerende konferenceoplæg og bøger i både Norden og hjemme i Storbritannien. Læs mere på www.challenginglearning.com.

Sådan skriver anmelderne:
Ole Løw, autoriseret psykolog og specialist & supervisor i pædagogisk psykologi.

'Det er afgørende for en lærer at forsøge at finde ud af, hvilken mening eleven eller den studerende skaber sig. Det sker bedst i dialog, og her giver ’Styrk læringen gennem dialog’ læreren eller den lærerstuderende en praktisk håndsrækning'.

Sofia Esmann, Læreruddannelsen UC Sjælland

'Et nøglebegreb i al undervisning er dialog: gennem dialog lærer man! Det er nærmest et mantra i al didaktisk praksis, men HVORDAN dialog? Det er ikke nok eleverne bare taler sammen ­– der skal hjælp til at få dialogen ordentlig praktiseret. Lærerne får i James Nottinghams udgivelse Styrk læringen gennem dialog konkrete ideer til at anvende nogle meget håndgribelige og praksisnære redskaber til at få dialogen ud over rampen i undervisningen - dialog styrker læringen!'

Preben Olund Kirkegaard, docent ved UCN

'Bogen præsenterer en række tiltag, der kan anvendes direkte i undervisningen af lærere (...) det er gode og anvendelige modeller samt solide og overbevisende begrundelser for, hvorfor dialog kan styrke læringen hos flere elever.'

Kristian Nøhr Jensen, Folkeskolen.dk

'Velskrevet, inspirerende og med mange konkrete ideer til det pædagogiske arbejde, som er nemme at give sig i kast med og overføre til egen undervisningspraksis […] Bogen anbefales til lærerbiblioteker samt lærer- og pædagogseminarierne.' - Lektørudtalelsen fra Dansk BiblioteksCenter 'Når jeg læser Styrk læringen gennem dialog, er det, som om jeg endelig får opskriften på den hemmelige undervisningseliksir, der kan skabe en god debat i klassen [...] Jeg lyder måske en kende overbegejstret i min anmeldelse, men det skyldes, at bogen formår både at italesætte problemfelter i forskellige undervisningssammenhænge og komme med bud på og øvelser til at handle på det. Jeg kan varmt anbefale bogen til læreren, der ønsker mere fokus på gode dialoger i klassen.'
Læs hele anmeldelsen fra Folkeskolen

Varenr.: 7651
ISBN: 9788771603927
Udgave måned/år: 09/16
Vælg type

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?