Klasseledelse og fag

Format: Bog
Sidetal: 240
Forfatter(e): Maria-Christina Secher Schmidt, Ane Haxø, Charlotte F. Reusch, Susanne Karen Jacobsen, Merete Olsen, Keld Skovmand, Thomas Binderup, Hans Dorf, Søren Dragsted, Helene Sørensen, Morten Blomhøj, Thomas Højgaard, Mette Rose Eriksen m.fl.
kr. 331,50
ekskl. moms
kr. 414,38
inkl. moms

Antologien Klasseledelse og fag - at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg sætter fokus på, hvordan lærerens fagdidaktiske valg er medskaber af klassekulturen i klasseværelset. Klasseledelse handler bl.a. om lærerens evne til at skabe en positiv, dialogisk og inkluderende klassekultur. Og hvert fag i grundskolen har sine særlige tilgange til udvælgelse af indhold og organisationsformer, og disse tilgange påvirker relationerne mellem eleverne og mellem lærer og elever. Antologien stiller skarpt på, hvordan klasseledelse kan forstås inden for de forskellige fag, og hvordan inklusion skal ses i denne sammenhæng.

Et gennemgående tema i bogen er, at normer og værdier i klassen kommer til at påvirke både elevernes holdninger til det faglige arbejde og til hinanden. Kapitlerne inspirerer til, hvordan man som lærer i forskellige fag konkret kan arbejde hen imod en fællesskabsorienteret klassekultur til glæde for alle elever i skolen.

Klasseledelse og fag - at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg tager udgangspunkt i konkrete casebeskrivelser fra grundskolen, og synliggør derudfra fagets udfordringer i forhold til klasseledelse. Bogen henvender sig til undervisere og studerende på grund-, efter- og videreuddannelse og til lærere og skoleledere.

Bogen er redigeret af Maria-Christina Secher Schmidt, lektor i de pædagogiske fag ved Læreruddannelserne Metropol. Foruden Maria-Christina bidrager Thomas Binderup, Morten Blomhøj, Hans Dorf, Søren Dragsted. Mette Rose Eriksen, Bolette Kremmer Hansen, Ane Haxø, Anne Herskind, Tomas Højgaard, Susanne Karen Jacobsen, Merete Olsen, Charlotte F. Reusch, Keld Skovmand, Helene Sørensen og Inger Ubbesen.

Se indholdsfortegnelse og indledning til bogen





Sådan skriver anmelderne:
Lektørudtalelsen fra Dansk BiblioteksCenter

"Bogen vil være oplagt i studiekredse, individuel interesselæsning og faglig efteruddannelse (…) Oplagt anskaffelse til lærerbiblioteket og pædagogiske samlinger."

Louise Nabe-Nielsen, Folkeskolen.dk

"Antologien tager afsæt i nogle almendidaktiske perspektiver på klasseledelse, hvorefter den fører over i en række fagdidaktiske overvejelser med fokus på eksempelvis danskfagets muligheder for blandt andet perspektivudveksling. Fælles for de mange forskellige tilgange til klasseledelse og dets implikationer er forfatternes brug af eksempler fra praksis. Denne tilgang gør antologien let tilgængelig, uden at den mister de mere generelle perspektiver og aspekter."
Antologien indeholder "mange perspektiver, som lægger op til både udfordring og udforskning for den enkelte lærer og lærerteamet."
Læs hele anmeldelsen fra "Folkeskolen"

Varenr.: 7141
ISBN: 9788772815824
Udgave måned/år: 04/11

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?