Man lærer, så længe man har elever
Man lærer, så længe man har elever er en personlig og underholdende rejse gennem skolelivets mange facetter – fortalt af Svend Erik Schmidt, kendt fra både foredrag og tv-skærmen.
Med 100 tankevækkende og morsomme anekdoter inviterer han læseren med ind i sit liv som elev, lærer, forælder, leder, chef og konsulent på en række banebrydende projekter om læring og skoleudvikling.
Bogen er både humoristisk og reflekterende – og giver stof til eftertanke for alle med interesse for skolen: forældre, pædagoger, lærere, ledere, konsulenter og politikere.
En kærlig påmindelse om, at vi lærer hele livet – især når vi har elever.
”Det er en meget positiv og glad bog spækket med humor, som giver et godt indblik i både forfatterens person og hans tilgang til skoleverdenen. Samtidig sætter bogen også overvejelser i gang hos læseren om, hvordan vi kan udvikle skolen.”
Svend Erik Schmidt er uddannet lærer og har mange års erfaring som både underviser, leder og konsulent i skoleverdenen. Han har specialiseret sig i læring, motivation og kommunikation og har bl.a. været med til at udvikle motivationspædagogik for Undervisningsministeriet, stået bag LøkkeFondens DrengeAkademi og været en af hovedkræfterne bag TV 2-serierne Plan B og Skolen – verdensklasse på 100 dage. Han er medstifter af idrætsfriskolen Guldminen i samarbejde med FC Midtjylland og holder i dag foredrag og skriver bøger om læring og pædagogisk udvikling.
Ekskl. moms