Tjek på Nest som Mellemform
Tjek på Nest som Mellemform er en bog, der har modet til at insistere på kvalitet i de inkluderende mellemformer og samtidig bidrage med konkrete forslag til realiserbare, samarbejdende og nyskabende rammer og strukturer omkring undervisningen. Bogen præsenterer en teoretisk og praktisk vej i arbejdet med at fusionere almen- og specialpædagogik i skolen og tilbyder tre veje til stærkere børnefællesskaber og læringsmiljøer:
- Tjeklister – sikrer, at vi får samlet og struktureret den viden og de erfaringer, der allerede er til rådighed. Tjeklisten repræsenterer det praktiske og fastholdende element, der sikrer en bæredygtig pædagogik over tid.
- Nest – illustrerer det nødvendige og forpligtende samarbejde mellem det, vi tror på, siger og gør. Arbejdet med Nest og Nøddeskalsmodellen sikrer, at børnesyn og læringssyn omsættes til en konkret pædagogisk virkelighed til læring og udvikling for både børn og voksne.
- Mellemformer – illustreret ved Tretrinsmodellen – handler om god undervisning for alle ved hjælp af flere specialpædagogiske redskaber i almenundervisningen. Mellemformer med fokus på co-teaching, fysiske rammer, Social Læring og kommunikation kan vise praksisnære og sammenhængende modeller, når en skole, der favner de mange, skal realiseres.
Bogens målgruppe er primært praktikere i skoleverdenen, undervisere såvel som ledere, undervisere og studerende på læreruddannelsen samt PPR-psykologer og konsulenter, der arbejder i det praksisnære felt på skolerne.
Bogens tjekliste kan findes under fanen Supplerende materialer.
”En velskrevet og letforståelig bog med godt layout skrevet af folk der ved hvad det drejer sig om. Arbejder du med Nest, eller vil du gerne arbejde med Nest, så er denne bog et nødvendigt supplement. Bogen egner sig særdeles godt som teamets studiebog. Mange praksisnære eksempler, en brugsbog.”
"Det kan godt lade sig gøre at skabe trygge og forudsigelige rammer og styrke de vigtige børnefællesskaber i vores skoler. Ingen må efterlades alene. To dedikerede skolemennesker viser vejen i ny bog."
Magasinet Skolen, maj 2024
"Glimrende Nest-håndbog"
"I den nyeste bog om Nest gives læseren blandt andet gode, grundige og konkrete redskaber til arbejdet i skolen med blikket rettet mod udvikling af praksis i klassen og i teamet. […] For mig er Tjek på Nest som Mellemform en kærkommen hands-on bog til direkte brug i min egen praksis og er derfor anbefalet!"
Folkeskolen, juni 2024
Kombiner almen- og specialundervisningen og skab et et inkluderende læringsmiljø med deltagelsesmuligheder for alle. Lær at arbejde med UDL, Nest og psykologisk tryghed.