Let design i håndarbejde

Format: Bog
Sidetal: 80
Forfatter(e): Britta Aagaard Thorlann
kr. 319,50
ekskl. moms
kr. 399,38
inkl. moms

Let design i håndarbejde er en inspirationsbog med 40 undervisningsforløb. Bogen giver masser af gode og kreative ideer til arbejdet med design, som munder ud i sjove og anvendelige produkter. De enkelte ideer er grundigt beskrevet, så de er lige til at gå i gang med.

Bogen giver inspiration til, hvordan man kan opnå individuelle udtryk i brugbare ting som eksempelvis accessories, pynt og opbevaring ved at bruge materialer som fugtspærreplast, isoleringsmaterialer, perler, papir, bogbinderplast, avis, genbrug, laminering, filt, voksdug og stof.

Der er masser af lette designideer til håndarbejdsundervisningen eller til kreative eftermiddage i SFO'en.

Opgaverne udfordrer børn på forskellige niveauer, så alle kan være med - både dem, der kan lave deres eget design, og dem, der har brug for mere støtte.

Let design i håndarbejde er en god hjælp for håndarbejdslæreren, pædagogen og andre, der har interesse for håndarbejde.

Sådan skriver anmelderne:
Folkeskolen.dk

Som i forfatterens tidligere bøger bygger udvalget af ideer på en skønsom blanding af gedigne klassikere i form af vanter, huer og penalhuse suppleret med eksempler på en mere eksperimenterende afprøvning i form af eksempelvis genbrug, inddragelse af tekstile byggematerialer og frottage (gnidetryk) omsat til stof brugt i indkøbsnet og forklæder. Som et yderligere positivt element er vist nogle eksempler på, hvordan håndarbejde kan indgå i en lidt større sammenhæng som for eksempel kostumer til en teaterforestilling, genbrug af T-shirts og cowboytøj samt forslag til iscenesættelse af en fotosession. Dermed løftes niveauet fra småtingene til lidt mere omfattende projekter, hvilket er pædagogisk ret velgørende.

Varenr.: 7232
ISBN: 9788772816746
Udgave måned/år: 10/12
Vælg type

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?