Inklusion når det lykkes

Format: Bog
Sidetal: 144
Forfatter(e): Bo Clausen og Karen Sørensen
kr. 287,00
ekskl. moms
kr. 358,75
inkl. moms

Inklusion handler om, at alle børn - uanset forudsætninger - får oplevelsen af at være en del af fællesskabet. Inklusion kan lykkes ved hjælp af små, velovervejede ændringer i den pædagogiske dagligdag.

Denne bog fortæller om situationer fra hverdagen i danske vuggestuer, børnehaver og dagplejer, hvor pædagogikken har fået den lille drejning, som har gjort en afgørende forskel. Bogen handler blandt andet om inklusion af børn, der skaber uro og konflikter, børn med fysiske handicap, børn i sproglige vanskeligheder og børn, der på anden måde udfordrer de voksne i den almindelige pædagogiske praksis.



Sådan skriver anmelderne:
Lektørudtalelsen, Dansk BiblioteksCenter

Ud fra helt konkrete situationer og med illustrative cases fra dagpleje, vuggestuer og børnehaver, anskueliggør forfatterne, hvordan man konkret ser barnet på en anderledes måde og således "opdager", hvordan barnet kan få sin egen rolle i fællesskabet ved ikke som en automatreaktion at se barnet som et problem, der er en hindring for normalforløbet og -aktiviteter (...) En meget letlæst bog (...) et fantastisk redskab for den pædagogiske konsulent, der ofte skal være "hjælper" i den konkrete pædagogiske praksis (...) En lille bog med gode råd og konkrete anvisninger på, hvordan man som pædagog eller dagplejer kan arbejde med en inkluderende praksis.

Susanne Kristensen, daginstitutionsleder

Bogen er særdeles anvendelig, letlæselig og fyldt med genkendelige praktiske eksempler, vi alle kan læne os op af. Bogen udmærker sig ved at være opdelt på en måde, så den kan læses i afsnit, man går i dybden med. Slutter af med en "værktøjskasse" med konkrete redskaber, der kan hjælpe os til en udvikling af egen praksis, som er forudsætningen for, at inklusion lykkes.


Birgitte Boisen, dagplejer

Dejligt med en bog, hvor både eksempler og teori giver mening for en dagplejer! Når jeg læser bogens fortællinger, kommer jeg til at tænke nærmere over, hvad det egentlig er, jeg gør hver dag sammen med børnene. 


Varenr.: 7214
ISBN: 9788772816500
Udgave måned/år: 01/12
Vælg type

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?