Den modige leder E-bog
Denne bog er en E-bog
Når du køber e-bogen, bliver bogen leveret til din mailadresse inden for 1 time. E-bogen er i epub-format, og bogen er DRM-beskyttet. Bogen bliver låst til én bruger og kan derfor ikke videresendes til andre.
Hvad vil det sige at være en modig leder? Hvem kan siges at handle modigt i forvaltningen af sine ledelsesopgaver? Hvem har mod i organisationen, og handler det om evnen til turde sige fra eller måske til?
Der er ingen tvivl om, at begrebet mod er et fascinerende begreb. Denne antologi søger at komme ideen om mod i ledelse nærmere. Det gøres igennem artikler om, hvad mod er for en størrelse, og hvordan den kan forstås i forhold til ledelse. Ligeledes indeholder antologien artikler, der undersøger mod i bestemte store eller små kontekster så som mod i ledelse hos topledere i den offentlige forvaltning eller hos skolelederen. Mod i ledelse kan både give konkrete bud på, hvordan mod kan udøves i det komplekse ledelsesfelt, men det kan også give anledning til mere abstrakte overvejelser over, hvordan ledelse, medarbejdere, skole og samskabelse kan finde sted på helt nye måder.
Bogen er redigeret af Karsten Mellon, ph.d. og lektor ved Professionshøjskolen Absalon. Derudover cand.mag. i pædagogik og master i organisationspsykologi.
Modet til at inddrage hænger tæt sammen med modet til at fejle. Det handler om et opgør med idealet om den fejlfri leder og den fejlfri medarbejder. Det er umuligt at løse fremtidens udfordringer uden at arbejde sammen og prøve sig frem undervejs.
Den modige leder er ikke bare en betimelig bog, men et nødvendigt vovestykke. Den viser, at vores måder at tænke "mod" på er i gang med at flytte sig og flytte os og dermed også standarden for, hvad den modige leder kan være. Ledelse i dag handler nemlig om mere end styring og kontrol. Det handler om at vove og turde risikere sig selv. Men ikke risikere det hele.
Det er en rigtig god og spændende bog, som modigt tager fat i "begrebet mod" i forbindelse med ledelse (…) I en tid, hvor der tales om mere ledelse og mindre styring, må man også tale om mod til ledelse. Der er transformationen til kvalitet i velfærdsledelse gemt. Og med denne inspirerende bog er vi hjulpet et godt stykke ad denne nødvendige vej. Bogen får de bedste anbefalinger, og den bør være et must i ethvert lederbibibliotek.