Leg med mig, så jeg forstår

– Sanser, sprog og deltagelse i dagtilbud
Format: Bog
Sidetal: 96
Forfatter(e): Lise Alexandersen og Lizzi Gylling

Leg med mig, så jeg forstår viser, hvordan leg kan blive vejen ind i fællesskabet for børn, der har svært ved at forstå sproget, deltage i lege eller finde deres plads blandt andre børn.

I mange dagtilbud møder pædagoger børn, som ikke leger alderssvarende, ikke tilegner sig sproget eller ofte havner i konflikter – og som derfor risikerer at falde uden for børnefællesskabet. Denne bog giver en praksisnær forståelse af, hvordan sanser, krop og relationer danner fundamentet for både sprogudvikling og deltagelse.

Bogen er delt i to:

I første del introduceres centrale begreber som selvagens, læringsmiljøets mikro- og makroniveau samt den voksnes rolle i legen. Her vises det, hvordan pædagogisk personale gennem mimik, stemmeføring, kropssprog og deltagelse kan skabe de mødeøjeblikke, der åbner for barnets udvikling i leg.

Anden del består af et legekatalog med 20 konkrete sanseintegrative lege, der kan anvendes direkte i hverdagen. Legene er udviklet i samarbejde med pædagogisk personale og har til formål at understøtte barnets sproglige forståelse, sansemotorik og mulighed for at indgå i sociale fællesskaber.

Leg med mig, så jeg forstår henvender sig til pædagogisk personale i dagtilbud, der ønsker konkrete redskaber til at støtte børn i udsatte positioner – og skabe deltagelsesmuligheder gennem leg.

Ingen anmeldelser endnu.
Varenr.: 8306
ISBN: 9788772344423
Udgave måned/år: 03/26
På vej
kr. 189,00
ekskl. moms
kr. 236,25
inkl. moms

Leveringstid: Uge13

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?