Verdenssuccesen Atomvaner får officiel guide på dansk
25 millioner læsere verden over har allerede taget James Clears vanefilosofi til sig. Nu udkommer den officielle Atomvaner Workbook på dansk – en praktisk guide, der hjælper læserne med at omsætte de populære principper fra bestsellerbogen Atomvaner til konkrete handlinger i hverdagen.
Hvordan skaber man vaner, der faktisk holder? Og hvordan bryder man de mønstre, man igen og igen falder tilbage i?
Det er spørgsmål, millioner af læsere har arbejdet med gennem James Clears internationale bestseller Atomvaner, som er blevet et globalt fænomen inden for personlig udvikling. Nu kommer den længe ventede officielle workbook, der gør det muligt at arbejde aktivt med bogens metoder gennem øvelser, refleksioner og konkrete værktøjer.
Atomvaner Workbook er udviklet som et praktisk supplement til bestsellerbogen og guider læseren trin for trin gennem arbejdet med at skabe små ændringer, der over tid kan føre til store resultater – hvad enten man gerne vil begynde at løbe, spise sundere, skære ned på skærmtid, få mere struktur i hverdagen eller bryde mønstre, man igen og igen falder tilbage i.
“Der er en reel kløft mellem at forstå noget og at gøre noget, og det kan være svært at bygge bro,” skriver James Clear. “Denne workbook bryder idéer og øvelser fra Atomvaner op i simple, handlingsrettede trin, som alle kan udføre.”
Workbooken bygger videre på de centrale principper fra Atomvaner – blandt andet idéen om, at små forbedringer på bare én procent om dagen kan skabe bemærkelsesværdige forandringer over tid.
Hvor Atomvaner introducerede læserne til videnskaben bag vaner og adfærdsændring, hjælper workbooken dem med at omsætte indsigterne til praksis.
Bogen indeholder blandt andet:
- Guidede skabeloner, der gør det nemt at følge op på vaner og opbygge nye
- Dagbogsøvelser, der hjælper dig med at vurdere dine fysiske og sociale omgivelser, identificere negativt indvirkende faktorer og planlægge for størst mulig succes med dine vaner
- Strategier til at undgå at stagnere og til at fastholde dine nye vaner – selv når det er svært
- Hjælp til at tilpasse dine vaner til dit konstant omskiftelige liv
- Nye tanker om den rolle, fornøjelse spiller i opbygning af vaner.
Læseren bliver ført gennem James Clears fire grundprincipper for adfærdsændring: Gør det synligt, attraktivt, nemt og tilfredsstillende.
Siden udgivelsen af Atomvaner har James Clear modtaget tusindvis af historier fra læsere, der har brugt bogens principper til at skabe forandringer i alt fra sundhed og relationer til arbejdsliv og sport. Men for James Clear handler vaner i sidste ende om noget større end præstationer.
“Det har altid handlet om at bruge sine vaner som en metode til at udvikle sig til den type person, man gerne vil være,” skriver han.
James Clear er forfatter, oplægsholder og konsulent med fokus på vaner og udvikling. Hans arbejde har blandt andet kunnet ses i New York Times, Time Magazine og CBS This Morning. Hans hjemmeside, jamesclear.com, har hver måned millioner af besøg, og over 100.000 abonnerer på hans populære nyhedsbrev.
Find bogen her