Kompetenceudvikling af lærere beskrives ofte som nøglen til skoleforbedring, men lever sjældent op til sit løfte. I denne bog præsenterer den anerkendte newzealandske uddannelsesforsker Helen Timperley en researchbaseret tilgang til professionel læring, der understøtter læreres egen læringsproces og dermed resulterer i forbedringer i elevernes læring.
Kernen i dette forbedringsarbejde er en cyklisk og vidensopbyggende undersøgelsesmodel, der skal hjælpe skoleledere med at igangsætte en effektiv kompetence-udvikling. Modellen har eleverne som referencepunkter og er udviklet ud fra research og evidens om, hvordan man lærer bedst, og hvad det vil sige at arbejde professionelt med dette.
Hvert kapitel identificerer tre praksisser, der er centrale for, at arbejdet med den professionelle læring lykkes. Ligeledes præsenteres en række cases og praktiske anvisninger, der illustrerer, hvordan man kan arbejde med den cykliske undersøgelsesmodel på alle niveauer i uddannelsessystemet og derigennem styrke den professionelle læring.
"Meget interessant og tankevækkende udgivelse for skoleledere, der vil udvikle elevernes læringsprogression ved at understøtte undervisernes professionelle læring … en meget væsentlig udgivelse, der kan få lige så stor betydning for skolelederes tankesæt, som Hatties tanker om synlig læring har haft for undervisningen i grundskolen."
"Bogen er relevant for alle, som er involveret i aktiviteter, der har til hensigt at fremme læreres professionelle læring. Den er skrevet i et tilgængeligt sprog, så de fleste vil kunne læse den uden særlige forudsætninger."