Sæt matematik i bevægelse

– fagligt fokuserede lege og udeaktiviteter målrettet undervisning i 0.-6. klasse
Format: Bog
Forfatter(e): Bettina Lerche
kr. 367,00
ekskl. moms
kr. 458,75
inkl. moms

Alle børn kan lege, men de færreste børn kan sidde stille og lytte opmærksomt særlig længe. At skabe variation i undervisningen ved at kombinere leg og bevægelse med træning af specifikke færdigheder – det er det, Sæt matematik i bevægelse kan! Med denne bog i hånden bliver det let at praktisere en undervisningsform, hvor leg og bevægelse er medvirkende elementer til, at eleverne opnår en større faglighed. Den giver dig konkrete værktøjer, lege og udeaktiviteter, så du kan komme i gang allerede i morgen.

Bogen indeholder 31 lege og 12 udeaktiviteter samt et indeks med mere end 100 matematikfaglige fokus, hvor du let får et overblik over, hvilken leg du skal anvende til hvilken time. Sæt matematik i bevægelse henvender sig til lærere, pædagoger og andre undervisere, som søger inspiration til en mere aktiv undervisning. Bogen er målrettet undervisere i 0.-6. klasse i matematik, men hvis du udskifter bogens faglige fokus med dine egne, kan bogen nemt anvendes i alle fag og til alle elever, der kan lide at lege, mens de lærer. 

Under Supplerende materialer finder du mere end 900 kopiark, som kan bruges i bogens aktiviteter.

Sådan skriver anmelderne:
Folkeskolen

"Jeg vil gerne opfordre til at tage bogen og ikke mindst dens budskab til jer. Undersøgelser peger klart på, at udeskole kan understøtte elevernes faglige udvikling og trivsel. Måske vigtigst af alt er de i højere grad motiveret for skolearbejdet, når de undervises ude. Matematiske færdigheder bruges på andre måder, når de måler åens bredde eller parkeringspladsens areal, og relationer til de andre elever udvides. Det betyder ikke, at det nødvendigvis er godt at være ude hele tiden".

Lektørudtalelse

"Citatet fra hjerneforsker Kjeld Fredens, 'Vi skal have matematik ind i kroppen, men det sker først når kroppen er i matematikken', passer særdeles godt til denne bog. Bogen er let tilgængelig, og det er nemt at få overblik takket være de mange afsnitsinddelinger. Forklaringerne er enkle med supplerende tegninger. Det er et stort plus, at der bag i bogen er et indeks med matematikfagligt fokus, der er inddelt i tre matematiske kompetenceområder: Tal og algebra, geometri og måling samt statistik og sandsynlighed".

Varenr.: 8000
ISBN: 9788771608656
Udgave måned/år: 06/20

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?