Det skjulte potentiale
Vi lever i en verden, der er besat af talent. Vi hylder særligt begavede elever i skolen, naturtalenter inden for sporten og vidunderbørn inden for musikken. Men når vi beundrer mennesker, der starter med medfødte fordele, overser vi ofte, hvor langt vi selv kan nå. Vi undervurderer vigtigheden af de færdigheder, vi kan lære, og hvor dygtige vi kan blive. Og vi kan alle blive bedre til at forbedre os.
DET SKJULTE POTENTIALE tilbyder en række konkrete råd til, hvordan du kan forvente mere af dig selv og overgå dine egne forventninger. I bogen sammenfletter bestsellerforfatteren Adam Grant banebrydende evidens, overraskende indsigter og levende historier, der tager os fra klasseværelset til bestyrelseslokalet, legepladsen til OL og helt til det ydre rum. Undervejs viser han, at progression afhænger mindre af, hvor hårdt du arbejder, end af hvor godt du lærer, og hvordan du opbygger de karakterfærdigheder og strukturer til motivation, der gør det muligt at realisere dit potentiale.
Der er skrevet mange bøger om vanerne hos de supertalenter, der har opnået store ting. Denne bog afslører, hvordan vi alle kan forbedre os og opnå større ting. Det sande mål for dit potentiale er ikke højden på den top, du har nået, men hvor langt du har klatret for at nå dertil.
"... en både inspirerende og letforståelig bog, der kan være god at læse for både ledere eller bare for dem, der har brug for et letforståeligt og videnskabeligt funderet spark bagi."
Vi er besat af at finde talent. Men noget andet er faktisk lige så vigtigt
Vi kigger efter talent i "X Factor", jager ledelsestalenter på DR og søger talenter i vores klubber og på arbejde. Men som leder og HR-direktør gennem 25 år må jeg sige: Noget andet er faktisk lige så vigtigt.