Digitale børnefællesskaber E-bog

Format: E-Bog
Forfatter(e): Marlene Vorborg Jensen, Mette Eiersted og Rasmus Max Byriel Andersen
kr. 202,50
ekskl. moms
kr. 253,12
inkl. moms

Denne bog er en e-bog
Når du køber e-bogen, bliver bogen leveret til din mailadresse inden for 1 time. E-bogen er i epub-format, og bogen er DRM-beskyttet. Bogen bliver låst til én bruger og kan derfor ikke videresendes til andre.

Det skal være sjovt, inspirerende og lærerigt for både børn og voksne at inddrage digitale medier i hverdagen. Med dette udgangspunkt tilbyder Digitale børnefællesskaber – leg og læring med digitale medier i vuggestue og børnehave 30 konkrete aktiviteter, der tager udgangspunkt i anvendelsen af digitale medier som eksempelvis iPad, digitalt mikroskop, projektor og talende vægtavle.

Pædagogiske aktiviteter med digitale medier kan inspirere og udvikle børn i alle aldre og på alle udviklingstrin, og i denne bog lægges der særligt vægt på de digitale mediers potentiale i forhold til at styrke børnefællesskaber.

Aktiviteterne i bogen kan være med til at udvikle og styrke børns brug af digitale medier, således at børnene får en fornemmelse for mediernes muligheder, begrænsninger, teknik og praktik og for deres etiske ansvar over for sig selv og andre. Bogen tilbyder inspiration til, hvordan brugen af digitale medier kan underbygges pædagogisk og styrkes på en eksperimenterende, legende og sjov måde, så børns trivsel og læring kommer i centrum.

Om serien "Læring i dagtilbud"
Læring er for alvor kommet på dagsordenen i den pædagogiske praksis på 0-6-årsområdet. Serien "Læring i dagtilbud" sætter fokus på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge gode betingelser for børns udvikling og læring og dermed styrke og lægge grunden for børnenes nysgerrighed og glæde ved at lære.

Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med.

Ingen anmeldelser endnu.
Varenr.: 7160-258-6
ISBN: 9788771602586
Udgave måned/år: 05/15
Vælg type

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?