Læring i praktikken giver den studerende, praktikvejlederen og underviseren en dybere forståelse af, hvad praktik er, og hvordan læreprocessen kan forstås, understøttes og kvalificeres gennem forskellige forskningsbaserede og caseinspirerede læringstilgange, -metoder og -redskaber.
Bogen er skrevet til den nye pædagoguddannelse og kommer blandt andet ind på, hvordan kompetencemålene kan bruges som styrings- og måleredskab for den studerendes praktikforløb. Herudover beskriver bogen praktikkens prøver, arbejdet med praktikplaner, dokumentation af den studerendes læreproces, praktikvejledning, praktikforberedelse, studiedage, praktikbearbejdning samt praktikkens etiske aspekter og dilemmaer.
Se indholdsfortegnelse og forord til bogen
Ekstern redaktion
Ida Kornerup er lektor og cand.pæd. i almen pædagogik og didaktik. Ida har en ph.d. i uddannelsesforskning fra Roskilde Universitet og er ansat i forskningsprogrammet Læring og Didaktik, UCC, hvor hun blandt andet forsker i børns læring og udvikling af læringsmiljøer.
Torben Næsby er lektor på pædagoguddannelsen ved University College Nordjylland. Han er uddannet pædagog og cand.mag. i psykologi og pædagogik og har en ph.d. i kvalitet i dagtilbud (LSP, Aalborg Universitet).
Birgitte Højberg tager i bogen fat om en af kerneudfordringerne inden for professionsuddannelserne, nemlig hvordan man får teoretisk og praktisk viden til at spille konstruktivt sammen i stedet for at blive hinandens modstykker i en evig kamp mellem en akademiseringsambition og et ønske om at uddanne folk med ’arbejdsmarkedsrelevante’ kompetencer.
Selvom der er tale om en svær problemstilling, formår Birgitte Højberg at formidle den nuanceret og på en måde, hvor alle kan være med. Ved at betragte de praktikperioder, som udgør cirka en tredjedel af pædagoguddannelsen som et særligt læringsrum, hvor forskellige former for viden kan opstå og inddrages, forklarer hun i et let forståeligt sprog og med masser af illustrative eksempler og figurer, om det komplicerede samspil mellem teoretisk og praktisk viden. Hun viser både, hvordan forskellige forskningsmetoder kan inddrages i praktikken, hvordan praktisk erfaring kan bidrage til forskningen, og ikke mindst får hun vist, hvordan de to tilgange er gensidigt afhængige af hinanden.
Sidst, men ikke mindst, lægger hun op til en vigtig debat om de etiske spørgsmål, der opstår, når professionsbacheloruddannelserne (især i forbindelse med bachelorprojekterne) begynder at ligne mini-forskningsprojekter, hvor børn og medarbejdere i landets institutioner kommer under lup på nye måder. Der er med andre ord masser af gode grunde til at læse denne bog, og ikke mindst er der rigtig god grund til at bruge den i uddannelsen af de mange pædagoger, som i de kommende år skal spille nogle af de helt centrale roller i vores velfærdssamfund.
Endelig er den her: Bogen som har et skarpt øje på den store betydning, praktikken har i den studerendes uddannelse frem mod at blive en selvstændig, kritisk reflekterende pædagog. Bogen indeholder betydningsfulde teorier og metoder, som den studerende kan lære af og anvende i sin praksis, men bestemt også som færdiguddannet pædagog. Undervejs i min læsning tænkte jeg mange gange: Dette er også BOGEN til praktikvejlederne. Den er velformuleret og velargumenteret og et rigtig godt afsæt for vejledning i praktikken.
Endelig en længe ventet bog om praktikken i pædagoguddannelsen! En bog, der er yderst relevant og meget velskrevet. Den er velegnet til diplomvejlederuddannelsen, undervisere, studerende, praktikkoordinatorer og idet hele taget personer, der beskæftiger sig med praktikken som uddannelsesrum og sammenhængen til den øvrige uddannelse. Bogen behandler de helt centrale elementer i praktikuddannelsen i dag, som ikke tidligere er beskrevet så grundigt, inspirerende og velargumenteret.
Praktikken som læringsrum sættes ind i et sociokulturelt læringssyn og kommer dermed omkring de mange aspekter, som har betydning for studerendes uddannelse set fra forskellige perspektiver. Med blandt andet begreberne kontekst og situation som gennemgående, nuancerer Birgitte Højberg det sociokulturelle læringsperspektiv og gør det samtidig konkret i forhold til teori-praksis-udfordringen. Med dette som den bagvedliggende forståelse sætter bogen derudover fokus på uddannelseselementer i praktikken. Det er områder som vejledning, praktikforberedelse, studiedage, studerendes veje til kompetencemålene og sammenhængen til uddannelsen i øvrigt. Med Birgitte Højbergs grundige arbejde giver bogen en dyb indsigt i praktikuddannelsens kompleksitet, samtidig med at der præsenteres konkrete forslag til læringsveje på baggrund af videnskabelige dokumenterede metoder.
Jeg vil i høj grad anbefale alle med interesse for praktikken som uddannelseselement at læse og anvende bogen.